Små Maggi-terninger af viden
Efter 30 år som executive coach har jeg samlet en del erfaringer, psykologisk indsigt og konkrete råd og redskaber, som jeg gerne vil dele med flere.
Jeg har haft det privilegium at arbejde med usædvanligt kompetente og interessante mennesker i tusindvis af meningsfulde samtaler – og endda blive betalt ganske godt for det.
Derfor har jeg skabt KORT OM KARRIERE. Små Maggi-terninger af viden, hvor det væsentlige fra mine mange års erfaring er kogt ned til korte, brugbare bøger om arbejdsliv, karriere, ledelse og personlig udvikling. Hver bog går i dybden med ét emne og kombinerer psykologisk indsigt med konkrete råd og redskaber, du kan bruge i dit eget liv.
Du får adgang til noget af den viden, som mine klienter får gennem deres coachingforløb – til en brøkdel af prisen.
Bøgerne leveres som PDF-filer på cirka 20 sider, svarende til omkring 50 almindelige bogsider, og kan læses på 1–2 timer. Du finder også guidede meditationer og snart indtalte udgaver af bøgerne i MP3-format.
Alt er digitalt. Efter betaling modtager du et downloadlink direkte i din indbakke, så du kan gå i gang med det samme.
Ingen ventetid. Ingen fragt.
God fornøjelse!
Charlotte Mandrup